top of page

Hvad er Undringskompasset og hvad får man ud af det?

ree

 

Undringskompasset har været under udvikling gennem flere år. Først hed det Undringsværkstedet som var en lang proces - også for lang, fandt vi ud af. Herefter begyndte tilpasningen af undringsprocessen til kortere forløb i tæt samarbejde med folk indenfor sundhedssektoren, innovationsfolk, ledere og undervisere. Og endelig for ca. et halvt år siden udgav vi så spillet, der idag gør det muligt, at man selv kan facilitere en undringsproces.


Kompasset har til formål at bringe os i en tættere relation og resonans med det i livet og hverdagen, som vi mærker betyder noget for os. Vi lærer at komme ud af vores ’konstruerede huler’ og ’meningskamre’ for at åbne os for det, vi mennesker ikke kan konstruere, men som vi – med K.E. Løgstrups ord – lever i kraft af.


Det er en stærk og fin oplevelse at komme i et forundringsfællesskab med andre mennesker, og det mest forunderlige er nok den følelse af forbundethed med verden og hinanden, som oftest følger af at være i undrings-baserede dialoger.


Som filosof, forfatter og ledelsesunderviser Thomas Ryan Jensen fra Professionshøjskolen i København skriver: 


Jeg har benyttet Undringskompasset foreløbig tre gange; en gang med min hustru, en gang med et vennepar og en gang med en gruppe medlemmer af vores lokalfilosofiske forening ”Halsnæs filosoferer”.


På baggrund af de tre gange vil jeg sammenfattende sige, at spillet i høj grad evner at holde deltagerne fast ved et emne over tid - og at der i den tid gradvist, næsten umærkeligt, indtræder en langsomhed og en lydhørhed, det opleves givende at blive i.


Der opstår hvad jeg forstår som en filosofisk stemthed. En værenserfaring, en oplevelse af at filosofere sammen, som er værdifuld i sig selv. Og som samtidig gør deltagerne klogere på deres egen erfaring og forståelse af det emne, der filosoferes over.


Hvor meget det er rækkefølgen af de enkelte spørgsmål kan jeg ikke afgøre, det føltes snarere som den samlede virkning af at rejse med Undringskompasset. Det var fine og væsentlige rejser, som jeg glæder mig til at gentage i nye konstellationer".


Thomas er forfatter til den ledelsesfilosofiske fagbog "Hvis du vil ha´et hurtigt svar, bliver det nok et nej."


Har du lyst til bare at prøve spillet og være med i en lille workshop holder vi et kursus d. 18.11 i Vejle.

 


 
 
 

Kommentarer


© 2022 Ann Charlotte Thorsted

bottom of page