top of page

Foredrag

Leg som indgang til bedre læring, kreativitet og personlig dannelse

Gennem leg og æstetiske processer hjælpes vi til at bryde med ’plejer’ og lære nyt på en engageret og kreativ måde. Legen hjælper os også til at huske bedre og at udvikle vores kreative evner.

 

Leg er inkluderende, ligesom den også kan være ekskluderende. Derfor er det også væsentligt, hvad og hvordan vi leger. I det gode legefællesskab forbinder vi os med hinanden på en måde, der gør, at vi bliver mere nærværende, opmærksomme på hinanden, intuitivt lyttende og dermed også bedre til at samarbejde.

 

”Det mest autentiske udtryk for længsel efter mening og ånd, er længslen efter skabende fællesskaber, hvor vi er sammen om det højere og vigtigere”, skrev musikeren Peter Bastian.

 

Grundtvig havde hjerte for fællesskaber, og han udviklede betingelser for, at skabende fællesskaber kunne opstå. Med legen fortsætter vi hvor Grundtvig slap og forsøger at komme i kontakt med det, der virkelig betyder noget for os – giver mening - dermed kan legen også have betydning for den personlige dannelse.

 

dorte.JPG
forside billede.jpg

Leg og organisationsudvikling

Hvorfor vinder leg i organisationer mere indpas i disse år - og hvad skal det gøre godt for?

 

Foredraget sætter fokus på leg bragt i spil i organisationer og hvordan det har udviklet sig over tid. 

Leg er og har altid været nøglen til menneskets udvikling. Når vi leger, træder vi ind i en anden tid, et andet rum, hvor det ikke længere er urets tid og den effektive arbejdslivstænkning, der gør sig gældende. I stedet er det livets egen rytme, et grundlæggende livsfænomen, der forbinder os med hinanden, skaber glæde, kreativitet, fornyet energi og et dybfølt engagement. 

 

Ann Charlotte vil argumentere for leg som et afgørende bindeled mellem det gode arbejdsliv og vores evne til at innovere og præstere optimalt i en organisation.

Forandringsprocesser anskuet fra et overgangsritual perspektiv

Tidligere havde vi overgangsritualer til at hjælpe os gennem skelsættende perioder. I dag er disse gledet i baggrunden eller stort set helt forsvundet. Det er en stor skam, for vi har stadig brug for vejledning og hjælp, når vi bevæger os fra et stadiet til det næste. Det gælder for organisationer og det gælder for os som enkelt individer.

 

I overgangsfaser ligger der store potentialer men også en skrøbelighed, der skal værnes om.

 

Med inspiration fra antropologien har jeg udviklet Overgangsriten, som er en måde at arbejde med overgange.

Jeg tager gerne mine deltagere med ud i naturen, som hjælper os til at tænke og forbinde os med de "store tanker".

vandretur.jpg
FU-WEB-026_edited.jpg

At tænke med hjertet

I det højaccelerations samfund vi befinder os i, er tempoet skruet voldsomt op. Underlig nok betyder det sjældent frigivelse af mere tid men derimod inddragelse af flere opgaver. Det betyder også sjældent bedre kvalitet, i det vi afleverer. Men konsekvensen er markant.

 

Sjældent får vi plads til at forholde os til det væsentlige i livet og dermed mere eksistentielle spørgsmål, som hvad betyder tillid, fællesskab, håb? Hvad vil det egentlig sige at være en god leder? Livsfænomener, der er tæt forbundet med det at være menneske. Dermed mister vi ikke kun os selv men også fornemmelsen for det væsentlige i livet og dermed det, der kan sætte os i resonans med den menneskelige væren, et meningsfuldt arbejdsliv, den gode kontakt til andre, det gode liv i det hele taget.

 

Vi effektivisere, optimere og kontrollerer som aldrig før. Men grænsen ser ud til at være nået. Vi har i stedet brug for langsomhed, rum til at tænke os om og forholde os til det væsentlige, så vi kan møde hinanden på en mere sjæl- og åndfuld måde. Vi må til at bruge hjertesansen, som kan hjælpe os med at komme i bedre kontakt med de fænomener, de grundlæggende værdier, som vores handlinger er båret af.

 

bottom of page