Publikationer
At tænke med hjertet
Hvordan beskriver vi den mening, der opstår i mødet mellem to mennesker og mellem et menneske og verden? Hvordan forsker vi i det – og hvad betyder det for ens arbejde som for eksempel sygeplejerske eller leder, at der findes eksistentielle tilstande som ensomhed og forbundethed?
Fænomenologien er et forsøg på at møde og beskrive verden, som den fremstår – som vi konkret og specifikt, kropsligt og eksistentielt erfarer den.
Det er på én gang en filosofisk retning, der blev udviklet i begyndelsen af det 20. århundrede, men også en praksis, en særlig måde at gå til og skabe viden om situationer, verden og væren på, som holder oplevelsen åben, undrende og undersøgende.
At tænke med hjertet – en introduktion til eksistentiel praksisfænomenologi er den første danske grundbog, der både giver en introduktion til fænomenologien som tænkning og til, hvordan man praktiserer fænomenologi. Hvordan den fænomenologiske tilgang som en særlig måde at tænke og være på kan gøres praktisk anvendelig i studielivet, arbejdsliv- et og livet som sådan.
Bogen er skrevet af Finn Thorbjørn Hansen og Ann Char- lotte Thorsted, der gennem deres forskning og på tværs af en vifte af undervisnings- og professionssammenhænge har udviklet en række praksistilgange til fænomenologien.
Disse greb præsenteres her for første gang i en samlet og konkret metode til, hvordan man tænker og bedriver fænomenologi, en ny tilgang i dansk eksistentiel fænomenologi, som forfatterne benævner eksistentiel praksisfænomenologi.
Den legende organisation
- når livet leger med os, beskriver hvordan to vidt forskellige organisationer – den store internationale virksomhed LEGO og den mindre nonprofit organisation SUS har bragt legen i spil i deres organisationer.
Bogen giver desuden en række praktiske anvisninger på, hvordan man selv som leder, ansat, konsulent eller underviser kan få mere leg ind i hverdagen.
"Legen er og har altid været nøglen til menneskets udvikling. Når vi leger, træder vi ind i en anden tid, et andet rum, hvor det ikke længere er urets tid og den effektive arbejdslivstænkning, der gør sig gældende. I stedet er det livets eget taktslag, der forbinder os med hinanden, skaber glæde, kreativitet, fornyet energi og et dybfølt engagement. I legen er vi ikke længere på ydersiden af verden, men i kontakt med livet selv og hinanden på en kærlig og tillidsfuld måde i kraft af legens særlige legefællesskaber."
.png)
Dialogisk Procesfacilitering
Kapitel 8: Faciliteringskompasset
Dette kapitel argumenterer for, hvordan organisatorisk nybrud kalder på en særlig faciliteringsform, hvor leg er central i kraft af dens evne til at udvikle skabende fællesskaber, særlige dialoger og dermed en faciliteringspraxis. I det følgende introducerer vi indledningsvist organisatoriske nybrud som den anledning, vores tilgang til facilitering skal forstås ud fra og fremlægger, hvad vi forstår ved leg og den dialogform og særlige fælleskab, legen fremkalder. Dernæst diskuterer vi facilitering som en praxis, der udfolder sig i et dynamisk samspil mellem gruppe, proces og facilitator, hvilket vi introducer som ’faciliteringskompasset’. Afslutningsvis betones, hvordan leg i facilitering knytter sig til troen på emergens, som det at noget nyt og også eksistentielt værdifuldt dukker frem, når vi leger sammen i en organisatorisk ramme, hvor ønsket er at skabe organisatoriske nybrud og innovation...
Dialogisk Aktionsforskning i et praksisnært perspektiv
Kapitel 8: Aktionsforskning - et spørgsmål om forandring
Dette kapitel spørger til en indlysende sandhed i aktionsforskningen, nemlig at aktionsforskningens mål er at skabe forandring gennem aktioner i feltet og den medvirkende organisation. Men hvad betyder det i grunden som aktionsforsker at skabe forandring i en organisation? Hvad er det for spor og virkninger, aktionsforskeren efterlader sig, efter at have afsluttet sit aktionsforskningsprojekt? Hvorledes kan man i en senmoderne organisationstænkning, hvor forandring anskues som noget, der foregår via uforudsigelige og emergente øjeblikke, tænke og forstå de forandringer, som en aktionsforsker kan håbe på at igangsætte sammen med praktikere?
Fortællinger fra U'et
Kapitel 11: Den legende organisation - leg som indgang til ny organisatorisk bevidsthed
Kapitlet introducerer leg som indgang til organisationers udvikling, i det den spontane eller planlagt leg kan hjælpe organisationer til bedre kommunikation og fælles identitetsfølelse. Leg frembringer engagement og understøtter ikke mindst ny læring og kreativ eller innovativ udfoldelse. Men den åbner også op for en bevidsthed, hvor verden ikke kun ses gennem en psykologisk jeg-forståelse eller som en hensigtserklæring for fremtidige handlinger, men som en individuel og kollektiv opmærksomhed, der udspringer af selve vores livsgrundlag - det naturgivende, vores egen væren i verden og et dybt følt nærvær.
Leg i skolen
Kapitel 9: Legens særlige rum - et læringskompas
I dette kapitel introduceres leg som en særlig praxis i den danske folkeskole gennem en beskrivelse af legens forskellige rum – frirummet, læringsrummet, det eksistentielt transformerende rum og det sociale rum. Ambitionen med kapitel er at tilbyde den enkelte lærer, leder eller pædagog et kompas, man kan navigere efter som gruppe og ift. planlægning af undervisning. Og et kompas der kan hjælpe til at skabe bedre læring, udvikling og dannelse af eleven.
Kontakt i professionelle relationer
Kapitel 3: Studerendes udvikling af en legende præ-professionel kontaktform
Hvad sker der, når man bringer leg med ind i en undervisningssammenhæng på et universitet? Og hvilken betydning har det for den kontakt, der opstår mellem de studerende? Kan brug af leg i universitets- og professionsundervisning skabe betingelser for en særlig legende professionel kontatkform? Og hvad menes der med det? Det er fokus for dette kapitel, som sammenstiller den daglige studiestemning med den stemning, studerende oplevede på et kursus med leg inddraget. Resultatet viser, at leg indflettet i undervisning ikke alene understøtter læring, kreativitet og dermed forestillingsevnen, som tidligere studier allerede har påvist. Leg ser også ud til at spille en vigtig rolle for den måde, vi ser, oplever og forholder os til hinanden, hvor åbenhed, tillid og uselvisk optagethed er med til at skabe den kontaktform og det legefællesskab, de studerende oplever. Alt sammen væsentlige kvaliteter, der er med til at udvikle den studerendes præ-professionelle rolle og professionsidentitet.
Leg gør os til mennesker
At lede og drive en organisation handler ikke kun om at styre, regulere og opbygge systemer. Det handler også om, at en gruppe mennesker arbejder sammen for at løse en fælles opgave. Leg og legefællesskabet kan være en vej til at skabe arbejdsglæde, følelse af fællesskab og et dybfølt engagement, fordi legen skaber et frirum til at grine og være alvorlige sammen i i en fælles sags tjeneste. I legen indgår vi i det professionelle samspil, både som en professionel og som den, vi hver især er som menneske.
Artikler
Den Legende Organisation - et fænomenologisk aktionsforskningsstudie i LEGO
ErhvervsPhD-afhandling, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet - 31.3.2011
Communities of play – a collective unfolding (International Journal of Play, 2016)
Play as mediator for knowledge creation in Problem Based Learning (Journal of Problem Based Learning, 2015)
How play enhances creativity in problem based learning - (Akademisk kvarter, 2014)
Innovationsrapport University College Lillebælt (2012)
Kan fisk blive tørstige? Leg som indgang til innovation (Ledelse idag, 2007).