Har vi glemt værdien af gøremålsfrie øjeblikke?

I mange år forsøgte den tjekkiske forfatter og tidligere præsident Václav Havel at sige, at hvis noget skal forandre sig til det bedre, kræver det, at der er noget, der ændrer sig i den menneskelige bevidsthed, hvis vi ikke helt vil ende som en magteløs del af en gigantisk maskine. 

Men er det ikke netop det, der er ved at ske? Er ”gøremålstravlheden” (et begreb fra den store norske sygeplejeforsker Kari Martinsen) og en manglende værdibevidsthed ikke ved at få overhånd med risiko for udpining af jordens ressourcer og den menneskelige sjæl? 

Trivselsmålinger og miljørapporter kunne pege i den retning. 

Vores hjerner er ganske enkelt ikke beregnet til at være på konstant. 

Psykologerne Rachel og Stephen Kaplan peger på betydningen af det, de kalder "blød opmærksomhed" – øjeblikke, hvor vi slipper den "fokuserede opmærksomhed" og giver plads til spontanitet, intuition, nærvær og en anden tænksomhed.

Vi kender det alle fra:

🌿 Gåturen ved vandet

☕ Samtalen med en god ven

🎶 Den gode koncert

Her er vi ikke optaget af en to-do-liste eller et bestemt mål. Vi er blot til stede. Og netop dér opstår ofte nye perspektiver, et andet udsyn, glæde, kreativitet og en oplevelse af dybere mening.

Min erfaring som forsker og facilitator er, at denne form for opmærksomhed også kan bringes med ind i arbejdslivet og vores møder, som jeg beskriver det i min nye bog ”Bevægende møder gennem Æstetisk Facilitering”.

Ved at inddrage natur, kunst, kultur, leg eller filosofi i møder, vokser der ofte bevægende møder frem – møder, hvor mennesker ikke blot udveksler informationer, men også udvikler nye indsigter og skabende samspil.

Derfor har vi brug for at skelne mellem:

➡️ Målstyrede møder – der handler om koordinering, vidensudveksling og hurtig beslutningstagen.

➡️ Målsøgende møder – hvor vi udforsker, undersøger og giver tid til et nærvær og en opmærksomhed, der kan lede hen til kloge svar og løsninger til gavn og glæde for både os selv og verden omkring os.

I mange organisationer er det de målstyrede møder, der dominerer. Men uden plads til målsøgende møder risikerer vi at reproducere de samme løsninger, vaner og tankemønstre.

Hvor og hvordan oplever du selv - eller måske ikke - gøremålsfrie øjeblikke båret af en blød opmærksomhed og hvordan ser du dem inddraget i dit arbejds(liv)?