Artikel i Offentlig Ledelse under overskriften "hvad virker?", men også "hvad er vigtigt og hvorfor?"
Ny artikel i Offentlig Ledelse
Jeg har netop skrevet en artikel i Offentllig Ledelse, som du får her i sin fulde længde, da jeg tænker, at en del af jer læsere ikke umiddelbart har adgang til den. Artiklen tager sit afsæt i min nye bog "Bevægende møder gennem Æstetisk Facilitering" og viser, hvordan man er begyndt at arbejde med nogen af bogens tematikker ved Aalborg Kommune.
Spørgsmålet i ledelse skal ikke kun være: Hvad virker, men også hvad er vigtigt og hvorfor?
Det der kan ligne spildtid i en organisation optaget af effektivitet, kan vise sig at være en forudsætning for bedre beslutninger og større trivsel. For leder Rasmus Jensen i Aalborg Kommune blev ønsket om mere tid til at tænke, sanse og undre sig gennem pauser og nye mødeformer til en ny ledelsesstil med rum til at stoppe op, tænke og åbne for et andet udsyn.
Mange oplever i dag at være presset over evne i deres arbejdsliv som følge af højt tempo, uforudsigelighed, kompleksitet og krav om dokumentation og kontrol – en velbeskrevet tendens, bl.a. af lektor i ledelse Susanne Ekman i bogen Giftig Gæld. Konsekvensen for den enkelte kan være skyldfølelse, en oplevelse af utilstrækkelighed, stress og manglende motivation. Nogle oplever det ligefrem som en føles af at være ”indefrosset”, som den norske sygeplejeforsker Kari Martinsen beskriver det i sin seneste bog Lengsel etter resonans. En respons kan derfor være at søge tilbage til noget mere oprindeligt: en stærkere forbindelse til naturen, hinanden, det at være menneske og at være en del af meningsfulde fællesskaber – værdier, som også det regenerative paradigme er båret af.
I den offentlige sektor møder jeg jævnligt ledere, der ønsker at udforske nye veje til ledelse, organisering og samarbejde i en vej væk fra stress og meningsløshed i arbejdet. En af dem er ungdomsskoleleder Rasmus Jensen fra Aalborg Kommune, som til daglig har ansvar for omkring 400 ansatte, der arbejder med unges skole- og fritidsliv.
Væk fra de tomme floskler
I foråret 2026 deltog Rasmus Jensen sammen med tre ledere fra ungdomsskolerne på et todages kursus med en gruppe kursister, han ikke kendte hovedparten af. Alligevel mærkede Rasmus på forunderlig vis en stærk forbundethed til de andre, koblet med en indre ro.
Kursets tema var ’Æstetisk Facilitering’, der tilbyder en sanselig berørthed skabt gennem mødet med naturen, kunsten, legen og filosofien. For Rasmus Jensen blev det et møde, der åbnede op for kreativitet, samtaler, forundring og samvær, som han slet ikke var vant til i en professionel sammenhæng. Det gav stof til eftertanke.
Han blev samtidig opmærksom på, hvordan mange af begreberne i hans egen organisation manglede en kontakt til det væsentlige: Hvad betyder trivsel, faglighed og omsorg egentlig, og hvordan hænger det sammen med et meningsfuldt arbejdsliv og det at drive ungdomsskoler?
Cykelture gav tid til tanker
I den senere tid havde flere af hans medarbejdere tilmed givet udtryk for, at arbejdet i stigende grad handlede om mål og regelopfyldelse frem for de idealer, der i sin tid har fået dem til at vælge arbejdet med unge. Det blev særlig tydeligt, da en medarbejder fortalte ham, at hun fuldt ud var klar over, at en af de unge piger havde det rigtig skidt. Men hun havde hverken tid eller overskud til selv at gøre noget ved det. Da stod det klart for Rasmus Jensen, at tiden var moden til forandring.
Et halvt år senere er ungdomsskolen i fuld gang med flere nye tiltag. Rasmus Jensen selv er begyndt at cykle mellem møder i byen. Tidligere ville han have taget bilen og brugt transporttiden på telefonopkald for at være så effektiv som muligt. Men nu bliver cykelturen et gøremålsfrit øjeblik, hvor han kan stoppe op, tænke og åbne op for et andet udsyn, nærvær og glæde. Og ganske tankevækkende når han alligevel det, han skal.
Det, der kan ligne spildtid i en organisation optaget af effektivitet, kan således være en forudsætning for bedre beslutninger og større trivsel. Psykologerne Kaplan og Kaplan beskriver det som spontan opmærksomhed. Øjeblikke, hvor hjernen sættes fri i modsætning til, når den er tunet ind på en fokuseret opmærksomhed styret af opgaveløsningen.
Rasmus Jensens cykelture giver således både en hjernepause og mulighed for mere intuitivt at forholde sig til ufordøjede indtryk, og samtidig understøtter cykelturen en sund sjæl i et sundt legeme. Samme princip er siden introduceret for medarbejderne gennem refleksionsfrokoster, hvor de forlader kontoret, nyder frokosten udenfor, bruger deres sanser og lader tankerne flyde frit.
Nogle af medarbejdernes første reaktion var: ”Så kan vi jo ikke nå det hele.” Men Rasmus insisterede på nødvendigheden af tid til undren og refleksion frem for konstant at være i løsnings-mode. Også her er erfaringen interessant: Flere giver udtryk for, at de faktisk også når mere.
For Rasmus Jensen blev betydningen af intuition også tydeligere efter kurset. At kloge indsigter og beslutninger ikke kun fødes i vores hoved, men også skabes af det, vi intuitivt fornemmer i kroppen og hjertet. En erkendelse, kravene om effektivitet, resultater og målstyring ikke levner megen plads til, fordi man her styres alene af faktuelle facts og logisk viden.
Med et begreb som målsøgende møder, der i højere grad baserer sig på en mere intuitiv mærkbar og æstetisk bevidsthed, åbnes der op for en undren, der kan lærer os noget om verden, os selv og forholdet mellem verden og os som menneske, som den logiske erkendelse ikke formår. I stedet kommer man i kontakt med en anden visdomsdimension, som logikken ikke har adgang til jf. professor i filosofi Dorthe Jørgensen. Det kan ske ved at bygge eller lege en vision frem, i mødet med naturen eller ved at inddrage kunsten som sanselig indtryksgiver f.eks.. Gennem indtryk, bevæges vi og derigennem finder vi mening og motivation til at handle klogt, forstå og være menneske.
Undren som en vej til mening
Især er undren og tid til eftertænksomhed vigtige greb at bruge i en travl og presset hverdag.
Når vi undrer os eller forundres, kommer vi i kontakt med noget ikke-rationelt eller umiddelbar forklarbart. Vi giver i stedet plads til hinanden, en anden eftertænksomhed. Vi lytter og tænker fra et andet sted, som vi kender det fra den gode samtale, en gåtur i skoven eller en musikoplevelse. Øjeblikke, hvor vi rammes af noget af betydning, noget væsentligt, og træder ind i et andet resonant og dermed stemt forhold til verden, som den tyske sociolog Hartmut Rosa også taler om. Spørgsmålet bliver her ikke kun: Hvad virker? Men: Hvad er vigtigt og hvorfor?
At gøre som Rasmus Jensen – tage de målsøgende og bevægende møder med æstetisk facilitering til sig - kræver mod. Ofte vil det rumme en grad af usikkerhed at sætte intuitionen fri og erkendelse af, at vi ikke altid har præcise mål og viden til at guide os i en evig foranderlig verden. Men netop vekselvirkningen mellem det kontroller- og ukontrollerbare kan være afgørende. Som Hartmut Rosa peger på, er det netop i dette spændingsfelt, at livet udfolder sig og mange af fremtidens løsninger findes.
Eller sagt med andre ord: Først når vi træder ud af vante forestillinger og gamle vaner og giver plads til intuition, undren og det uforudsete, åbnes nye horisonter, ny viden, nye måder at være, leve og mødes på.
Kommentarer