📷
En rigtig efterårskold dag i slutningen af oktober måned mødtes Katrine og jeg endelig med det 1. hold på den nye Faciliteringsuddannelse. En fantastisk gruppe af kreative, kompetente og dygtige facilitatorer, der havde sat hinanden stævne for at udforske og lære om det at facilitere gennem leg og æstetiske processer - og ikke mindst blive klogere på det at facilitere organisatoriske processer frem og dermed understøtte udvikling, forandringer og innovation i deres egne organisationer.
Det blev et uforglemmeligt møde med 15 engagerede kursister. Og i skrivende stund, hvor jeg sidder og forbereder næste kursusgang, kan jeg næsten ikke vente. Som forsker i leg for voksne gennem efterhånden mange år, er det særdeles berigende at møde så engagerede mennesker, der alle har lyst og mod til at sætte sig selv og hinanden i og på spil gennem leg.
📷
Ikke kun fordi leg er energigivende og sjovt, som billederne her vidner om, men også fordi legen tydeligvis kan noget særligt. Det kan der siges meget mere om, men glæd dig til at høre, hvad deltagerne selv siger i næste blogindlæg.
Comentários