top of page

Den legende organisation



Hold da helt op - 92 deltagere. Det var mere end både Kathrine og jeg havde forventet, da vi for ca. 2 uger siden afholdt en gratis on-line workshop for at udfordre det virtuelle univers, vi under disse Coronatider alle er blevet en del af. Den gode respons har givet os mod på at gøre det igen. Derfor inviterer vi dig og dine kollegaer til endnu en workshop på onsdag d. 24. juni kl. 14-15.


Denne gang vil jeg give et oplæg omkring leg og legens betydning for organisationer.


Som billedet her viser med al tydelighed, så kan det at lege i professionel sammenhæng være særdeless sjovt og berigende - men det er ikke bare pjat, gak og løjer. Derimod er leg også er en invitation til en åben dialog, fantasi, følelser, samarbejde og ikke mindst et særligt fællesskab.


Mange vil måske tænke at leg indflettet i ledelse og faciliteringsproceser er irrelevant. Her gælder det vigtige beslutninger og ikke noget, vi bare kan "pjatte med". Men det er en stor fejl, sagde en af organisationstænkningens ’grand old man’-ledelsesforsker James G. March allerede for mange år siden. March pointerede netop, at såvel leg som alvor er væsentlige aspekter af enhver organisations udvikling:


’Personer og organisationer har brug for at kunne gøre ting, som de ikke har fornuftige grunde til at gøre’ - og her henviser March netop til fjolleri og dermed leg.


Workshoppen vil som sidst være en blanding af forskningsbaseret viden om leg i organisationer og en aktivitet, hvor du bliver inddraget. Send mig en mail og jeg returnere med et link til dagen.



101 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page