Tja, et entydigt svar kan man nok ikke give, hvis man ser på selve samtalens ordlyd. Men hvis vi i stedet zoomer ind på samtalen som en dialog, der baserer sig på åbenhed og en lyst til at lytte til hinanden og undres sammen – også når livet er svært eller bare kompliceret – ja så kan vi nærme os det.
Hvordan taler man f.eks. om det at miste? Hvordan samtaler man med et menneske, der har fået konstateret kræft?
Hvordan skaber man en god MUS samtale, hvor man taler sig ind i det der er vigtigt, ikke kun på overfladen, men også helt grundlæggende set for den andens liv?
Hvordan skaber man møder og udvikling i organisationer, der ikke kun har fokus på nytte, funktionalitet og økonomiske værdi – men også menneskelig værdi?
Hvordan skaber vi ansvarlig udvikling, der både er bæredygtigt men også væredygtigt? Og hvordan finder vi glæden og meningen med livet i det hele taget?
En ny dialogmetode
Gennem mange år har professor Finn Thorbjørn Hansen og jeg selv Ann Charlotte Thorsted, der også er forsker, arbejdet med at udvikle dialogmetoder, der kan hjælpe mennesker, der står med spørgsmål af netop denne art. Det gør vi ved at sætte fokus på den ofte oversete værensmæssige dimension (at være frem for hele tiden at gøre) i arbejds- og hverdagslivet.
Det har bl.a. ført til Undringskompasset, der er en eksistentiel dialoggruppe-model, der træner vores opmærksomhed og ’eksistentielle resonans og gehør for det underfulde-i-det-nære og følelsen af eksistentiel rodfæstethed.
Hvad er Undringskompasset:
Undringskompasset er en eksistentiel dialogmodel, der kobler det æstetiske med filosofi og som i dag bliver brugt i mange forskellige professionelle og dialogiske kontekster som sundhedssektoren, uddannelsessammenhæng, til kreativitetsudvikling og kunstnerisk udviklingsarbejde, MUS-samtaler, værdiafklaringsprocesser, trivselsudvikling, gruppecoaching og professionsudvikling.
Seneste eksempel er, at man på Aalborg Universitetshospital er begyndt at bruge kunstoplevelser og filosofiske dialoger som en slags ”Kulturkraft/kulturmedicin”, der kan styrke menneskers livskvalitet, trivsel og sundhed.
Hvordan arbejder vi i Undringskompasset:
Kort fortalt bevæger vi os gennem fire trin, der knytter sig til undringens fire verdenshjørner.
Første bevægelse er i Vest (Jord), hvor vi tager udgangspunkt i en levet erfaring og noget, der virkelighed har gjort indtryk. Det er det fænomenologiske moment, hvor vi begynder at lære at se det forunderlige-i-det-hverdagsagtige.
Anden bevægelse er i Nord (Luft). Her arbejder vi med de tavse antagelser og værdier, som vi tager for givet i gruppens valgte erfaring og fortælling. Det er det hermeneutiske moment, hvor vi lærer at se efter det almenmenneskelige i de personlige fortællinger. Både i den første og anden bevægelse ledes vi ikke kun af refleksion men også legende og æstetiske tilgange.
Tredje bevægelse er i Øst (Ild), hvor vi møder Sokrates. Via hans samtalekunst lærer vi at arbejde med at ’optø begreber’ og komme til en dybere forståelser af den værdi, som vi fandt i den levede erfaring. Det er det sokratiske og eksistentielle moment. Når gruppen oplever, at de kommer ’ud i det åbne’ og ind i en ægte undring, er de klar til den sidste bevægelse.
Fjerde bevægelse er Syd (Vand). Her søger vi tilbage til kilden til den valgte værdi og retter blikket mod den praktiske visdom (phronesis), som den fulde forundrings-rejse har bidraget med. Sammen og hver især reflekterer man på, hvordan den nye viden og værdi kan bringes med tilbage til eget liv og profession, og hvilke forandringer og ideer man kan bringe med sig videre fra undringsrejsen?
Lige nu har vi 4 pladser tilbage på næste kursus i brugen af Undringskompasset, som du kan læse mere om her:
En uddybning af baggrunden for Undringskompasset finder man i bøgerne: At tænke med hjertet: En grundbog i eksistentiel praksisfænomenologi (Thorsted & Hansen, 2022) og Wonder, Silence, and Human Flourishing: Toward a Re-Humanization of Health, Education, and Welfare (Hansen et al., 2023).