Har du mod til at lufte dine bekymringer, give udtryk for din mening og stå ved de fejl, du begår? Tør du tage chancer og gå nye vej, som kan være forbundet med usikkerhed for din organisation? Hvis svaret er Ja, så er du heldig, for så er du højst sandsynlig en del af et godt team, der ikke er styret af frygt. Og godt for det! For så er det heller ikke relevant for dig at tale om psykologisk tryghed.
Hvorfor er der egentlig så meget fokus på netop det begreb i dag? Afspejler det ikke, at der er noget helt galt på mange arbejdspladser?
Man kunne derfor stille modspørgsmålet; er psykologisk tryghed ikke et udtryk for, at man i 11. time forsøger at opfinde et nyt begreb, der i bund og grund burde være overflødigt? At man i stedet for at helbrede syge organisationer burde forebygge og være langt mere optaget af at skabe sunde organisationer?
Igennem mange år har jeg undervist grupper i forskellige æstetiske indgange til arbejdslivet som udgør brugen af leg, natur, musik, teater, filosofi mv. Jeg har aldrig fundet det relevant at tale om psykologisk tryghed, selvom det er et begreb, der har floreret længe. Forklaring er, at jeg i mit eget arbejde har set, at der hurtigt vokser et trygt og tillidsbåren fællesskab frem, når vi begynder at lege sammen, sætter os omkring et bål og laver et fælles måltid mad eller mødes omkring musik eller kunst f.eks.
Når vi bringer æstetiske elementer ind i vores professionelle liv, mødes vi ikke kun som professionelle men også som mennesker, der giver plads til hinanden, plads til tvivlen, plads til usikkerheden og tør vende os mod hinanden på en åben, lyttende og empatisk måde. Eller sagt på en anden måde, så ligger der i den æstetiske tilgang implicit en uudtalt tillidsbåren fordring, som vores store danske filosof K. E. Løgstrup vil sige, der udspringer af den medmenneskelige kontakt.
Det er den kontakt, den tillid vi må værne om. Derfor vil jeg også langt hellere tale om ontologisk tryghed end psykologisk tryghed. For ontologisk tryghed i min udlægning, er en tillid der vokser frem i kraft af æstetiske og dermed også værens-bårne møder, der er opbyggende fremfor nedbrydende og derfor med til at skabe den nødvendige tillid, vi alle må have med os, hvis vi skal trives, med det vi gør.
Hvis du har lyst til at lære mere om, hvordan du selv kan arbejde med udvikling af møder og organisationer, der kobler det æstetiske med det filosofiske på en praksisnær måde,