top of page

Æstetisk facilitering som vej til meningsskabende møder og ledelse med værdi




Kursusbeskrivelse

 

På dette kursus vil du som noget nyt komme til at arbejde med Æstetisk facilitering som en særlig genre indenfor faciliteringsfeltet, der sætter fokus på det eksistentielt meningsgivende.

Det gør vi ved at forbinde kunst, natur, leg og filosofi med hinanden. Væsentlige forandringer og udvikling udspringer nemlig altid af noget, der berører os som menneske og giver mening. Her kan æstetikken spille en væsentlig rolle.

 

Ved æstetisk facilitering sættes vi i kontakt med verden, os selv og hinanden på en mere dybfølt måde, som kan lede hen til mere vise beslutninger og handlingerhvad sociologen Hartmut Rosa kalder ’eksistentiel resonans’. Lige som det kan bidrage til flere og nye perspektiver og skabe mere kreativitet og innovation.

 

På kurset vil du både blive introduceret til teorien bag Æstetisk facilitering og komme til at arbejde med det i praksis gennem en ny dialogmodel kaldet ”Undringskompasset”.

 

Professor, facilitator og foredragsholder Finn Thorbjørn Hansen, der er én af underviserne, arbejder aktuelt med forskning i såkaldt ”Kulturkraft”. Det handler om, hvordan man kan styrke professionelle i deres arbejde såvel som mennesker i svære livsovergange ved hjælp af kultur som inspiration.

 

I organisatorisk og læringssammenhæng har den anden underviser, legeforsker og tidligere lektor ved AAU, facilitator og grundlægger af Faciliterings-uddannelsen, Ann Charlotte Thorsted, på tilsvarende vis i mange år arbejdet med æstetikkens betydning for samarbejde, kommunikation, innovation, ledelse og læring. Hendes mange års forskning i feltet er ved at munde ud i en ny bog om Æstetisk facilitering, der udkommer i år.

 

Kurset er således helt i front med den nyeste forskning indenfor faciliteringsfeltet, samtidig med at det giver helt konkrete ideer og redskaber til, hvordan du selv kan arbejde med det i egen praksis, og dermed skabe møder der bevæger, forandre og udvikler både mennesker og organisationer.

 

 

Kursusindhold

 

  • Kurset giver en grundlæggende teoretisk og praktisk forståelse af, hvordan man kan arbejde med æstetisk facilitering og forundringssamtaler ift. egne møder, workshops, innovation, læringsprocesser mv.

     

  • Der introduceres nye faciliteringsgreb og teknikker som bl.a. ”Undringskompasset”, som man vil komme til at arbejde med ift. egen praksis.

     

  • Kurset viser, hvordan man motiverer, involverer og skaber løsninger og læring med værdi for både den enkelte og organisationen.

     

  • Kurset tager fat i, hvordan man kan balancere mellem det ”målbare” og det ”mærkbare”, det effektive og det meningsgivende, og dermed skabe et mere meningsfuldt arbejdsliv. 

 

 

Praktiske oplysninger

 

  • Kurset strækker sig over to dage med fuld forplejning og overnatning på det naturskønt beliggende og altid dejlige hotel Comwell Kellers Park.


  • Datoen er d. 1.-2. april 2025 og Prisen kun 7.950 kr. alt inklusiv.

     

  • Kurset henvender sig til ledere, projektledere, konsulenter, sundhedspersonale og folk, der i det hele taget ønsker at blive inspireret til eller bedre til selv at facilitere.

     

  • Du vil lære noget om de nyeste tiltag i feltet og helt konkret, hvordan du selv kan arbejde med æstetisk facilitering i din egen praksis.

     

  • Du vil opleve både at blive inspireret og mærke en større sikkerhed i, hvordan du selv kan involvere dine kollegaer og skabe mere kreative og kloge forandringsprocesser, udvikling og læring.

     

  • Din organisation vil få en medarbejder hjem, der er helt i front med den nyeste forskning og i stand til at skabe møder og processer, der involverer, motiverer og skaber værdifulde løsninger.


Ønsker du at høre mere om kurset eller tilmelde dig straks beder vi dig sende en mail til Ann Charlotte



 

 

 
 
 

Comments


© 2022 Ann Charlotte Thorsted

bottom of page