top of page

Nyt praksisnært kursus i Undringskompasset


Med fuldt hold og endog folk på venteliste til det kursus Finn og jeg udbød i foråret 2023 , under titlen At tænke med hjertet, der refererer tilbage til vores bog af samme navn, er det med stor glæde, at vi i 2024 kan invitere til et mere praksisnært kursus i det at arbejde med Undringskompasset.


Undringskompasset er en videreudvikling af Undringsværkstedet, som min mand professor Finn Thorbjørn Hansen har arbejdet med på forskellige videregående uddannelser og i sundhedssektoren gennem efterhånden en del år. Undringsværkstedet har ført til Undringskompasset, som er en lettere og hurtigere version, som han lige nu er han i fuld gang med ift. et nyt projekt under overskriften ”Kultur på Recept” og ”Kulturkraft”. Lige som jeg selv bruger Undringskompasset på Faciliteringsuddannelsen, der kører i øjeblikket.


Det særlige ved Undringskompasset er dets intuitive enkelthed og samtidige dybe klangbund, hvad angår hvordan man kan facilitere til både en æstetisk og undrende tilgang til verden. For héri ligger nøglen til at opnå både en dybere meningsfuldhed og mere eksistentielt funderede dialoger!


Hvad vi skal arbejde med:

Dette kursus vil primært være proces- og praksis-orienteret. Det betyder, at kursisterne selv både vil komme til at opleve hvordan det er at deltage i et Undringskompas og selv prøve at designe og facilitere en proces.


Dit udbytte:

· Du lærer en konkret model, Undringskompasset, at kende både teoretisk og praktisk.

· Du bliver trænet i at arbejde med eksistentielle og sokratiske dialoger og dermed at skabe større

resonans hos deltagerne.

· Du får tid til at reflektere over og sparre med andre kompetente folk omkring din egen praksis og

modellens anvendelse ift. den.

· Du får inspiration til og viden om, hvordan du selv kan bringe metoden med videre hjem i egen

organisation.


Hvem er underviserne:

Jeg har gennem mange år forsket i, undervist i og selv praktiseret æstetiske faciliteringsprocesser, som vi i dag kobler med Finns filosoferende og ’sokratisk-drillende’ praksisser, som er hans speciale. Jeg er idag selvstændig konsulent og leder af Faciliteringsuddannelsen sammen med Katrine Schumann samt ekstern lektor på Aalborg Universitet. Lige nu sidder jeg og skriver på en ny bog omkring Æstetisk Facilitering.


Finn er professor i anvendt filosofi og har mere end 20 års erfaring i at træne professionelle indenfor filosfisk vejledning og undringsbaserede dialog- og innovationsprocesser. Finn er også i gang med en ny bog, der retter sig mod eksistentiel sundhedskommunikation som en æstetisk og filosofisk praksis.


Hvem deltager:

Professionelle konsulenter, sundhedspersonale, ledere, undervisere og andre kreative mennesker, der ønsker at kvalificere deres egen praksis med en forundrings- og æstetiske værensdimension og dermed også større resonans.


Praktiske detaljer:

Sted: Vi har forelsket os i Kellers Park, Comwell ved Brejninge, som er utrolig smukt beliggende og tilbyder dejlige store værelser, god mad og service, en skøn spa-afdeling som vores kursister og vi selv nyder godt af og fjorden til at morgenbade i for de friske.


Antallet af deltagere er max. 16.


Dato: d. 27.-28. februar


Pris: 7.750 kr. inkl. fuld forplejning begge dage samt overnatning. Du vil kunne køber flere af vores bøger til en særpris på kurset.


Deadline for tilmelding d. 12. januar 2024.


Hvis du vil undgå at komme på venteliste, anbefaler vi, at du tilmelder dig så snart du kan.


Bedste hilsner

Finn og Lotte


401 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page