
Det var det jeg talte med eleverne om på Musik og Teaterhøjskolen Toftlund for et par dage siden. Og ikke mindst legede indsigter frem ift., hvad højskoleopholdet havde betydet for dem, samtidig med at jeg forsøgte at forberede dem på den overgang, der starter netop i dag, hvor deres højskoleophold slutter. Det var virkelig rørende for mig at høre, hvor meget højskoleopholdet havde givet dem ift. fællesskab, venskaber for livet, modet til at stå frem i større forsamlinger og ikke mindst en personlig udvikling, som de italesatte gennem brug af LEGO klodser og en vandretur. Billedet her illustrerer elefanterne, som den sikre base, de havde mærket i kraft af højskolen, lærerne og et ligeværdigt fællesskab, hvor de har følt sig trygge og anerkendt. Ovenover billedet ser vi dem selv boltre sig, prøve af, undersøge, udforske forskellige ting - ikke mindst spørgsmålet om, hvem er jeg. Nedenfor symboliserer hajerne, at der også er en verden udenfor - et farligt farvand - som højskolen har holdt dem væk fra og dermed givet dem ro til at arbejde med sig selv. Kæmpe ros til højskolen og de utrolig søde og sympatiske unge mennesker. Al mulighed held og lykke til jer på jeres videre færd! Nå ja, så startede vi lige med at synge "I kan ikke slå os ihjel". Der er heldigvis også en rebelskhed at spore i dem.
Comentarios