Søg
  • Ann Charlotte Thorsted

Frivillige søges til "vandretur med tid til eftertanke"



Kære kollega


Som jeg skrev til dig sidst, er jeg i fuld gang med at udvikle et nyt koncept OvergangsRiten, som er en procesmodel eller udviklingsform, der har som mål at hjælpe mennesker i overgangen fra en livsfase til den næste. Eller til dig, der 'bare' ønsker at tage en 'time-out' og få tid til at fundere lidt mere over livet.


Tidligere havde ritualerne en vigtig betydning for os mennesker og vores bevægelse fra et sted til det næste i livet. Idag er disse næsten ikke-eksisterende og kan være en af forklaringerne på den følelse af rodløshed, vi ofte oplever i livsovergange. Selv oplevede jeg efter et længere kræftforløb udfordringen ved at finde fodfæste igen og derfor har jeg sat mig for at undersøge og udvikle nogle værktøjer, der kan hjælpe andre i den både skrøbelig men også værdifulde fase, det er, når vi befinder os midt i en personlig transformation.


De sidste uger har jeg prøvet små hjørner af koncept af med forskellige deltagere og talt med mange forskellige mennesker, som kun har bekræftiget mig i, at jeg har fat i noget vigtigt. Men jeg vil gerne have endnu mere feedback og gjort konceptet og målgruppen endnu mere præcist. Derfor skriver jeg til dig for at høre, om du og nogle af dem du kender kunne have lyst til at hjælpe mig videre.


Med afsæt i naturen, en vandretur, en vandre-makker og en video-guidning (som jeg sender til dig), får du mulighed for at arbejde med dig selv gennem ca. 3 timer. Det kan være du står midt i et karrierer skifte, du har været igennem en længere sygdomsperiode, du nærmer dig pensionsalderen, eller noget helt fjerde. Måske er du bare et tænksomt menneske, der gerne vil udfordres lidt. Uanset hvad der er din indgang, så retter mit tilbud sig mod dig, der har lyst til at gå dig til og aktivt arbejde med at skabe større klarhed over dit liv, dine værdier og prioriteringer, så du er i stand til at handle og leve i større overensstemmelse med det, der giver mening for dig.


Til gengæld, vil jeg bede om din feedback på forløbet efterfølgende.


Hvis du syntes, det kunne være spændende at høre mere herom, så gå enten ind på https://www.anncharlottethorsted.dk/overgangsriten og læs mere om OvergangsRiten eller skriv direkte til mig på thorsted33@hotmail.com, hvor du kort fortæller, hvad der er din motivation for at deltage.


Bedste hilsner

Ann Charlotte


4 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle