FIE Kitasoludgave rentegnet.jpg

FIE  er en forandringsskabende model, der kan danne en støttende og kvalificerende ramme for design og styring af kreative og innovative processer og dermed udgøre et godt navigationsredskab for facilitatorer. Modellen er udviklet på basis af 3 års forskning i LEGO og beskrevet udførligt i min bog "Den Legende Organisation".

 

Navnet FIE udspringer af de 3 faser - Forbindelse, Indtryk og Emergens - som tilsammen er det, der adskiller modellen fra mange andre innovationsmodeller. I FIE er der fokus på at give den fornødne tid og plads til at få skabt en tilstrækkelig forståelse af en problemstilling eller opgave, før man går i gang med at løse opgaven. 

Helt overordnet udgør FIE to bevægelser:

  1. En åbnende og konvergerende del, hvor det handler om: a) at ’forløse’ gruppens evne til at være kreativ, nytænkende og samskabende b) udvikle en dybere forståelse af problemstillingen gennem en mere 'sansestemt berørthed'.

  2. Den ’løsende’ og dermed lukkende del, som er en divergent bevægelse. Under det løsende snævres fokusset ind og blikket rettes målretter mod udvikling, indkredsning, konkretisering og overlevering af nye ideer.

Det første trin i FIE er ’Rammesætningen’, som er der hvor rammen for opgaven og udfordringen diskutteres defineres og aftales på plads.

I ’Forbindelsesfasen’ sættes der i først ombæring fokus på at få skabt et trygt og tillidsvækkende forhold deltagerne imellem og dermed skabe grobund for kreativiteten. Dernæst handler det om at få deltagerne til at forbinde sig til den opgave de er stillet. Her kan eksempelvis interviews, Material Storytelling, rollespil, metaforer og andre værktøjer hjælpe med at åbne op for den første forståelse af problemstillingen, samtidig med at eksisterende vaner og blinde vinkler udfordres.

I ’Indtryksfasen’ går man endnu længere ind i udforskningen af de indtryk, man har fået indtil nu som deltagere i processen. Her er det ofte ’håndens visdom’, der inddrages som en anden måde at udvide forståelsen på og komme i et mere sanseligt stemt forhold til opgaven. Her kan LEGO klodser, kunst, kreative materialer mv. anvendes til at tydeliggøre de forskellige tematikker.

I  ’Emergensfasen' udfordres de antagelser, der tages for givet af gruppen på mere filosofisk vis ift. de visualiseringer, modeller og dialoger, der har fundet sted. Gruppen bevæger sig under Emergensfasen ind i et mere refleksivt og kontemplativt 'mode', hvor Sokratiske samtaler ofte benyttes. Musikeren Peter Bastian taler om emergens, som der hvor "mysteriet toner frem som en helhed, som er langt mere omfattende end enkeltdelene". Eller sagt på en anden måde; i emergens fasen begynder de mange indtryk at samle sig til en ny form, ny indsigt, ny ide eller tanke. 

De sidste faser i FIE udgør ’Ideudvikling’ og ’Høst’ som afslutter den samlede faciliteringsproces, så der er noget konkret at bringe med videre fra processen. De sidste to faser afviger ikke så meget fra andre kreative processer.

En FIE-proces kan trække på mange forskellige teknikker og metoder. Det afgørende er ikke den anvendte teknik eller konkrete leg, men det at deltagerne lader sig gribe af det væsentlige og kommer i et berørt, stemt og åbent forhold til det, der er 'sagen selv', før blikket rettes mod nye løsninger. En hurtig omgang brainstorming er derfor yderpolen til en FIE-proces, der kræver langt mere tid, grundighed og eftertænksomhed.